Vær forberedt inden flytningen med flytteguiden

Flytteguiden - de 10 bud

Ved klargøring af en flytning, kan man spare sig mange ærgrelser, ved blot at være lidt ekstra forberedt.

Vi har her lavet en hurtig vejledning vi kalder "Flytteguiden - De 10 bud", forhåbentlig kan det være en hjælp for dig

  1. Sortering og oprydning

    Sorter i god tid gammelt tøj og alt andet, som skal kasseres eller foræres væk. Send tæpper, gardiner etc. til vask eller rens.

  2. Afmontering af inventar

    Bestil tid til afmontering af hårde hvidevarer, tv-antenner, stereoanlæg etc. så du ikke står på flyttedagen og skal kæmpe med vaskemaskinen.

  3. Gennemgang
    af alle rum

    Gå alle rum igennem - Husk loft, kælder og garage m.m, og sorter og organiser det hele.

  4. Pak ting ned der ikke bruges så tit

    Gennemgå køkkenredskaber, pak tøj og linned du ikke skal bruge i den nærmeste fremtid og pak det ned tidligt, så du ikke mister overblikket lige op til flytningen.

  5. Klargøring af
    frys og køl

    Husk at afrime, rense og tørre køleskabe, frysere osv. af, samt tænk over en forsvarlig måde at transportere dybfrosne madvarer.

  6. Hold styr på værdigenstande

    Anbring smykker, bankbøger og personlige papirer på et sikkert sted. Du kan muligvis få brug for dem under flytningen.

  7. Pak en
    ankomstkasse

    Pak en flyttekasse med alt hvad der skal være tilgængeligt umiddelbart ved indflytning/ankomst, så som toiletartikler, sengetøj, tøj, madvarer, drikkevarer osv. Så skal du ikke til at lede midt i al kaos.

  8. Kæledyr

    Overvej hvordan kæledyr skal transporteres. Har i transportkasse til katten, og hvor er vandskålen til hunden

  9. Få styr på
    nøgler og låse

    Husk at indsamle alle nøgler til garage, kælder, skabe osv. - og husk også nøglen til den nye bolig

  10. Tak for lån

    Sørg for at aflevere lånte ting tilbage til venner og naboer, og husk så også at melde flytning.